Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 55

Lektion 55 · Tag et skridt mod Allah ﷻ

kap. 51–52

Hentet 20. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Tag et skridt mod Allah – håb, der bygger på handling

Underviserens pointer

  • Frygt og håb er søjler i troen på Allah; ingen af dem må stå isoleret, de skal ses i samspil.
  • Profeten ﷺ græd og bad for hele sin ummah – også for os – og Allah sendte Jibrīl med beskeden om, at Han vil gøre ham tilfreds med den.
  • Allahs barmhjertighed og tilgivelse overgår enhver forventning: for manden, der havde dræbt hundrede mennesker, ændrede Allah selv afstanden, så han blev regnet til den gode by, og hans tawbah blev accepteret.
  • Mange tror, at Allah og Hans tilgivelse er langt væk; men Allah ønsker, at vi søger tilgivelse – det kræver først en handling fra os.
  • Kapitel 52 begynder med Ghāfir 40:44–45: den troende mand af Firʿawns folk gjorde alt, hvad han kunne, overlod så sin sag til Allah, og Allah beskyttede ham mod deres onde planer.
  • Tawakkul er ikke bare ord: man gør sin indsats og overlader resultatet til Allah – ligesom man overlader sig til lægen, når man bliver lagt i fuld narkose.
  • Håb i Allah betyder beskyttelse – i dunyā eller i ākhirah. Den, der sætter sin lid til andre end Allah, bliver overladt til dem.
  • I Yā Sīn 36:20–27 kommer en mand fra byens udkant og støtter de tre sendebud. Han bliver dræbt, og da han får Jannah, siger han: »Bare mit folk vidste …« Begge mænd fik Allahs beskyttelse – den ene i dunyā, den anden i ākhirah.
  • Allah er, som Hans tjener tror om Ham, og glæder sig mere over vores tawbah end den, der finder sin bortløbne kamel i ørkenen. Det altafgørende er, at vi tager det første skridt.
  • Tre dage før sin død sagde Profeten ﷺ, at ingen må dø uden at tro godt om Allah. De lærde er uenige om, hvorvidt frygt eller håb skal fylde mest; det bedste, underviseren har læst, er at være sin egen læge for sin īmān.
  • Så længe vi påkalder Allah og håber på Ham, tilgiver Han – selv synder, der når op til himlen. Betingelserne er, at man beder om tilgivelse og ikke sætter noget ved Hans side.
  • Håb uden handling er ønsketænkning og kan give falsk sikkerhed; håbet kommer efter indsatsen, ikke før.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen afslutter kapitel 51, »Bāb al-rajāʾ« (kapitlet om håb), med Riyāḍ 425 og korte omtaler af Riyāḍ 426, 433 og 421 samt beretningen om manden, der dræbte hundrede (Riyāḍ 20 i kapitlet om tawbah). Riyāḍ 422 nævnes igen kort; den blev gennemgået i Lektion 54. Derefter gennemgås hele kapitel 52, »Bāb faḍl al-rajāʾ« (værdien af håb): Ghāfir 40:44–45 og Riyāḍ 440, 441 og 442. Underviseren inddrager selv Yā Sīn 36:20–27. Næste lektion varsles at handle om kapitel 53 om balancen mellem frygt og håb.

Underviserens råd

  • Gør din indsats, og overlad så resultatet til Allah.
  • Tro godt om Allah, når du handler og beder om tilgivelse.
  • Tag det første skridt mod Allah.
  • Vær din egen læge for din īmān.
  • Fortæl den syge om Allahs tilgivelse, når du besøger ham.
  • Bed selv Allah om tilgivelse – indsatsen starter hos dig.
  • Lad håbet følge efter handling, ikke erstatte den.

Ḥadīth 1: Profeten ﷺ græd for sin ummah

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿAmr ibn al-ʿĀṣ

Kort resumé

ʿAbd Allāh ibn ʿAmr ibn al-ʿĀṣ fortalte, at Profeten ﷺ læste Ibrāhīms ord i Koranen om, at den, der følger ham, hører til ham, og ʿĪsās ord: Straffer Du dem, så er de Dine tjenere, og tilgiver Du dem, så er Du den Mægtige, den Vise. Så løftede han hænderne, sagde »Allah, min ummah, min ummah« og græd. Allah sendte Jibrīl for at spørge ham, hvad der fik ham til at græde – og Allah vidste det bedst – og sagde så: Vi vil gøre dig tilfreds med din ummah og ikke gøre dig bedrøvet.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller, at Profeten ﷺ græd og bad for hele sin ummah – for dig, bror og søster, og for os alle, ikke kun de praktiserende.

Underviseren fremhæver, at Allah allerede vidste, hvorfor Profeten ﷺ græd, men lod Jibrīl spørge, fordi samtalen ville betyde meget for ham.

Han slutter med en duʿāʾ om, at vi må blive blandt dem, Allah er tilfreds med, og som gør Profeten ﷺ tilfreds med vores handlinger og vores īmān.

Hvad vi lærer

  • Profeten ﷺ bekymrede sig for hver eneste i sin ummah, også for os, og Allah lovede at gøre ham tilfreds med den.
Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 202 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 202 (sunnah.com) (346) (1/132 ifølge udgiverens henvisning); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 425 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 151 (kapitel 51, Bāb al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 202 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 151, nr. 425 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«, udgiverens note 1: Muslim 1/132 (202) (346)).

Ḥadīth 2: Allahs ret over tjenerne og tjenernes ret

Fortalt af Muʿādh ibn Jabal

Kort resumé

Muʿādh ibn Jabal red bag Profeten ﷺ, som spurgte ham, hvad Allahs ret over Sine tjenere er, og hvad tjenernes ret over Allah er: Allahs ret er, at de tilbeder Ham uden at sætte noget ved Hans side, og tjenernes ret er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget ved Hans side. Muʿādh spurgte, om han skulle bringe folk den gode nyhed, og Profeten ﷺ sagde: Nej, så de ikke forlader sig på det.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren genfortæller ḥadīthen kort: Profeten ﷺ bad Muʿādh om ikke at fortælle det videre, fordi folk så kunne begynde at tage let på deres tilbedelse.

Underviseren fortæller, at Muʿādh alligevel fortalte ḥadīthen før sin død, fordi han frygtede at blive stillet til regnskab for at have holdt viden tilbage.

Hvad vi lærer

  • Den gode nyhed om Allahs tilgivelse skal give håb, ikke gøre os ligeglade med tilbedelsen.
Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 2856 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 2856 (sunnah.com) (4/35 ifølge udgiverens henvisning) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 30 (sunnah.com) (49) (1/43 ifølge udgiverens henvisning) (muttafaq ʿalayh); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 426 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 152 (kapitel 51, Bāb al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 2856 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 30 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 152, nr. 426 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«, udgiverens note 1: al-Bukhārī 4/35 (2856), Muslim 1/43 (30) (49)).

Ḥadīth 3: Synderne skjult i dunyā og tilgivet på Dommens Dag

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿUmar

Kort resumé

Ibn ʿUmar fortalte, at Profeten ﷺ sagde: På Dommens Dag bringes den troende nær til sin Herre, som dækker ham og får ham til at vedgå sine synder: Kender du den og den synd? Han siger: Min Herre, jeg kender den. Allah siger: Jeg skjulte dem for dig i dunyā, og Jeg tilgiver dig dem i dag. Så får han bogen med sine gode gerninger.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren beder os forestille os at stå foran Allah og vedgå den ene synd efter den anden, til man er ved at miste håbet. Så siger Allah, at Han har skjult synderne for andre i dunyā og tilgiver dem i dag.

Hvad vi lærer

  • Allah skjuler den troendes synder for andre og kan tilgive dem alle; det skal give håb, ikke ligegyldighed.
Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 4685 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 4685 (sunnah.com) (6/93 ifølge udgiverens henvisning) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2768 (sunnah.com) (52) (8/105 ifølge udgiverens henvisning) (muttafaq ʿalayh); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 433 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 153 (kapitel 51, Bāb al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 4685 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2768 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 153, nr. 433 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«, udgiverens note 1: al-Bukhārī 6/93 (4685), Muslim 8/105 (2768) (52)).

Ḥadīth 4: Han ved, at han har en Herre, der tilgiver

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Abū Hurayrah fortalte, at Profeten ﷺ berettede fra sin Herre: En tjener syndede og sagde: Allah, tilgiv mig min synd. Allah sagde: Min tjener syndede og vidste, at han har en Herre, der tilgiver synden og straffer for den. Han syndede igen og bad igen om tilgivelse, og det gentog sig – til Allah sagde: Jeg har tilgivet Min tjener, så lad ham gøre, hvad han vil.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner ḥadīthen kort og siger, at det hele kommer af, at personen bliver ved med at bede Allah om tilgivelse.

Hvad vi lærer

  • Bliv ved med at bede Allah om tilgivelse, også når du falder i den samme synd igen.
Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 7507 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 7507 (sunnah.com) (9/178 ifølge udgiverens henvisning) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2758 (sunnah.com) (29) (8/99 ifølge udgiverens henvisning) (muttafaq ʿalayh); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 421 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 150–151 (kapitel 51, Bāb al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 7507 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2758 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 150–151, nr. 421 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«, udgiverens note 1: al-Bukhārī 9/178 (7507), Muslim 8/99 (2758) (29)).

Ḥadīth 5: Jeg er, som Min tjener tror om Mig

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Abū Hurayrah fortalte, at Allahs Sendebud ﷺ sagde: Allah siger: Jeg er, som Min tjener tror om Mig, og Jeg er med ham, hvor han ihukommer Mig. Allah glæder sig mere over Sin tjeners tawbah end en af jer, der finder sin bortkomne kamel i ørkenen. Den, der kommer et spand nærmere til Mig, kommer Jeg en alen nærmere til, og den, der kommer en alen nærmere, kommer Jeg en favn nærmere til; kommer han gående til Mig, kommer Jeg skyndende til ham.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at »Jeg er med ham, hvor han ihukommer Mig« betyder en særlig nærhed, som Allah har til dem, der ihukommer Ham.

Underviseren nævner andre aḥādīth om, at når vi ihukommer Allah i en forsamling, nævner Allah os i en bedre forsamling – blandt englene.

Han siger, at det at tro godt om Allah er blandt de bedste former for tilbedelse: tror vi, at Allah kun vil straffe os og ikke ønsker os det bedste, er det det, vi får.

Han sammenligner glæden med en forælder, der finder sit barn igen efter at have mistet det i et indkøbscenter: Allah glæder sig endnu mere, når Hans tjener vender tilbage.

Han går bevidst ikke ind i ʿaqīdah-diskussionen om, hvad det betyder, at Allah kommer »skyndende«; hovedpointen er, at vi tager det første skridt.

Hvad vi lærer

  • Det afgørende er, at vi tager det første skridt mod Allah; så tager Han imod os med glæde.
  • At tro godt om Allah er i sig selv tilbedelse, og at tro, at Allah aldrig vil tilgive én, er i sig selv en synd.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2675 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 7405 (sunnah.com) (9/147 ifølge udgiverens henvisning) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2675 (sunnah.com) (1) (8/91 ifølge udgiverens henvisning) (muttafaq ʿalayh; ordlyden er fra en af Muslims versioner); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 440 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 156–157 (kapitel 52, Bāb faḍl al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 7405 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2675 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 156–157, nr. 440 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«, udgiverens note 2: al-Bukhārī 9/147 (7405), Muslim 8/91 (2675) (1)).

Ḥadīth 6: Dø ikke uden at tro godt om Allah

Fortalt af Jābir ibn ʿAbd Allāh

Kort resumé

Jābir ibn ʿAbd Allāh hørte Allahs Sendebud ﷺ sige tre dage før sin død: Ingen af jer må dø uden at tro godt om Allah, den Mægtige og Ophøjede.

Forklaring (sharḥ)

Ifølge de lærde var Profetens ﷺ død den største ulykke for ummahen, fordi åbenbaringen ophørte. Alligevel havde Allah forberedt os på den dag med verset om, at Muḥammad ikke er andet end et sendebud, som der har været sendebud før (Āl ʿImrān 3:144).

Underviseren fremhæver, at Profeten ﷺ sagde det tre dage før sin død, og at man skal træne sig selv i at tro godt om Allah, fordi man ikke ved, hvornår man dør.

Underviseren gennemgår de lærdes forskellige holdninger til, om frygt eller håb skal fylde mest: lige meget; mest frygt; eller mest frygt i ungdommen og ved godt helbred og mest håb ved livets afslutning. Det bedste, han har læst, er at være sin egen læge.

Han gengiver et digt, som en af de lærde sagde på sit dødsleje: da hjertet blev hårdt, gjorde han håbet til en stige mod Allahs tilgivelse, og da han sammenlignede sine synder med Allahs tilgivelse, var tilgivelsen større.

Han fortæller om et sygebesøg med sin sheikh hos en uhelbredeligt syg mand: sheikhen talte om Allahs tilgivelse og om at møde Profeten ﷺ, og manden smilede, da de gik.

Hvad vi lærer

  • Vær din egen læge for din īmān: ved, om du lige nu mest har brug for frygt eller for håb.
  • Sammenlignet med Allahs tilgivelse er selv store synder små.
  • Når man besøger en, der er alvorligt syg, skal man glæde vedkommende med Allahs tilgivelse.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2877 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2877 (sunnah.com) (82) (8/165 ifølge udgiverens henvisning); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 441 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 157 (kapitel 52, Bāb faḍl al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2877 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 157, nr. 441 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«, udgiverens note 1: Muslim 8/165 (2877) (82)).

Ḥadīth 7: Synder op til himlen – og tilgivelse lige så stor

Fortalt af Anas ibn Mālik

Kort resumé

Anas fortalte, at han hørte Allahs Sendebud ﷺ sige: Allah siger: Menneske, så længe du påkalder Mig og håber på Mig, tilgiver Jeg dig, hvad du end har gjort, og Jeg bekymrer Mig ikke. Menneske, om dine synder nåede op til himlens skyer, og du så bad Mig om tilgivelse, ville Jeg tilgive dig. Menneske, kom du til Mig med synder, der næsten fyldte jorden, og mødte du Mig uden at sætte noget ved Min side, ville Jeg komme til dig med lige så megen tilgivelse.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at aḥādīth, hvor Profeten ﷺ fortæller, hvad Allah siger, kaldes ḥadīth qudsī (en hellig ḥadīth).

Underviseren forklarer, at når vi selv skal tilgive, kræver det en indsats af hjertet, men Allah tilgiver uden at det påvirker Ham det mindste; billederne af himlen og jorden er givet, for at vi kan forstå, hvor stor Hans tilgivelse er.

Han siger, at nogle lærde nævner, at en af grundene til, at mennesket blev skabt, er, at Allah vil have mennesker, der vender tilbage til Ham og beder om tilgivelse.

Ḥadīthen nævner to betingelser: at man beder Allah om tilgivelse, og at man ikke sætter noget ved Hans side. Underviseren siger, at shirk er den synd, Allah ikke tilgiver, og den største forbrydelse et menneske kan begå mod Allah, som har skabt alt for os.

Hvad vi lærer

  • Der findes ikke et hul, der er for dybt til, at man kan komme op af det, når man har med Allah at gøre.
  • Nøglen er, at vi selv beder om tilgivelse: indsatsen starter hos os.

Praktiske råd

Reference: Sunan al-Tirmidhī, 3540 (sunnah.com) (Sunan al-Tirmidhī nr. 3540 (sunnah.com) (ifølge udgiverens henvisning); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 442 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 157 (kapitel 52, Bāb faḍl al-rajāʾ).)
Autenticitet: Ḥasan ifølge al-Tirmidhī, som al-Nawawī gengiver det (»ḥadīth ḥasan«); udgiverens note angiver al-Tirmidhīs ord som »ḥasan gharīb«. – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 157, nr. 442 (sunnah.com) (»rawāhu al-Tirmidhī wa-qāla: ḥadīth ḥasan«, udgiverens note 1: al-Tirmidhī (3540) »ḥadīth ḥasan gharīb«).

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.